web design
onsdag 08. februar 2012
Knud Rasmussens Ultima Thule
 
Hjem i Iglooen arrow Knuds korte biografi

Top of the World
Hjem i Iglooen
Biblioteket
Links
Søg i PDF-filerne
Foto og kort
Knuds korte biografi
Om KRUT
Ophavsret på materialet
Knud og Mylius-Erichsen
Søg foto og tekst
Antikvariske tilbud
Udvalgt bog
PDF-læsere
Brugermenu
Dine detaljer
Bruger Login
Logout
Google auto translate

Vedligehold
Nye tekster
Hitlisten
Søg mine websites
 
Biografi PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 1
DårligBedst 
Skrevet af Wikipdia   
torsdag 12. juni 2008

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat (Jakobshavn) i Grønland. Faren var missionæren Christian Rasmussen som boede og fungerede som præst i byen i over 20 år og som giftede sig med Lovise Fleischer, en kvinde af lokalbefolkningen.

Knud Rasmussen voksede op med en stærk inuit påvirkning og lærte som grønlandsk dreng at håndtere både jagtvåben, kajak og hundeslæde. Hans første skoleår tog han også i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark fordi faderen fik orlov. Han kom derfor til at fortsætte sin uddannelse i København. Kontrasten mellem Ilulissat og København var stor og han befandt sig ikke godt i Danmark. Han blev student og kunne med nød og næppe slippe ind på universitetet men ambitionerne og lysten til videre studier manglede. Hans liv tog en drejning da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islands-ekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen som delte Rasmussens interesse for Grønland. 

 Den litterære Grønlandsekspedition Rasmussen og Mylius-Erichsen slår sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke, samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemfører de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs nordvestkysten fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs. 

Senere vender Rasmussen tilbage til Thule og opretter i 1910 Thule-stationen som kommer til at fungere som missionsstation og handelsplads og som bliver udgangspunktet for 7 Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den fungerer i dag som Thule Museet.

1. 1912: Over indlandsisen til Danmark Fjord.

2. 1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord.

3. 1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) - uden Knud Rasmussens egen deltagelse.

4. 1919: Angmagssalik i Østgrønland.

5. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika.

6. 1931: Julianehåb til Angmagssalik i Østgrønland.

7. 1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.

Knud Rasmussen, som er meget nedslidt efter de mange hårde år på farten, får en maveinfektion under den sidste ekspedition og bringes først til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på amtssygehuset i Gentofte. Han kommer sig dog ikke over det, men dør efter nogle måneder kort inden Julen 1933 af en blodprop.

De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast. Ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere som var med. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet efter den 5. Thuleekspedition. Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark, gennem Rasmussen, stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til at Østgrønland tilfaldt Danmark og ikke Norge ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933. I dag er Knud Rasmussens hus i Hundested indrettet som museum; det blev opført i 1917 til at fungere som hans arbejdslokale

Kilde: Wikipedia.org med enkelte rettelser.

Comments (0)Add Comment

Write comment
smaller | bigger

security code
Write the displayed characters


busy
 
Sammen flytter vi bjerge
My Website Logo

Top!