Om eskimoiske sagn

af Knud Rasmussen  

Det er selvforståeligt vanskeligt at gengive eskimoiske Sagn på Dansk. De Midler, der anvendes i disse for at skabe Virkning og vække Latter, er så ganske forskellige fra dem, vi ellers er vante til, at man i en Oversættelse let løber Fare for at virke rå just der, hvor der for Eskimoer ligger en Pointe. Man må vel erindre, at det, der af de forfinede Kulturmennesker opfattes som en stødende Råhed, ingenlunde virker således på Eskimoen, hvis naturlige Ligefremhed lader ham fuldstændig uforstående over for det, vi kalder Sjofelhed. Man kan tale højt om det, uden at det bliver uanstændigt. Endelig er Sagnene beregnede på at skulle høres, ikke læses; og en god Fortæller formår at lægge så meget Liv i sin Fremstilling, sin Mimik, at blot det at betragte ham bliver en Nydelse. [...] Således bliver de Drømme, der undfanges i Kulde og Vintermørke, således arbejder Hjernen deroppe, når de for en Aften slipper Tanken om Madstrævet for at korte de Nætter, der er for lange til at soves ud.

Comments (0)

Subscribe to this comment's feed